Store drømme – små boliger

Står du og skal bygge nyt? Og vil du gerne gøre det på den mest bæredygtige måde? Så anbefales det, at bygge og bo småt. Det er nemlig meget mere bæredygtigt, end at bygge de helt store boliger.

Eksperterne siger, at der er en sammenhæng mellem bæredygtighed og størrelsen på vores bolig. Jo mindre boligen er, jo mere bæredygtig er boligen også. Dermed også sagt, at en større bolig er mindre bæredygtig. Det handler ikke længere om at have den største bolig med flest mulige kvadratmeter. Nu handler det om at bo småt men godt, og ikke have unødvendigt plads som aldrig bliver brugt. Problemet er jo, at selvom man ikke bruger de ekstra værelser, så skal de stadig varmes op. Så det vil sige, at vi varmer flere kvadratmeter op fordi vi bor større.

En mindre bolig er også med til, at få os tættere på hinanden. Når man bor på mange kvadratmeter, og f.eks. har det ene børneværelse på 1. sal og et andet børneværelse i kælderetagen, så bliver der hurtigt skabt afstand mellem hinanden. En af fordelene ved at bo mindre er, at man er mere sammen. Selvom man også er i hvert sit værelse, så er der ikke langt fra det ene rum til det andet. Har man brug for alenetid, kan man altid lukke en dør eller andet, men ellers er familien ikke langt væk når man har brug for dem.

Der er tilmed blevet opfundet begreber som small living og tiny houses, som er indbegrebet af tendensen om at bo på mindre plads. Der findes også en masse gode råd og tips til, hvordan man kan få mest muligt plads på færre kvadratmeter. Det virker måske umuligt for nogle, men det kan sagtens lade sig gøre. Det handler primært om at have færre møbler, have møbler med dobbeltfunktion, bruge højden i rummet når man indretter, samt have færre pynteting. Det er nemlig vigtigt, at man går med en minimalistisk indretning, da pynteting hurtigt kan få det lille rum til at se rodet ud.

Når man tænker bæredygtigt kan man også lige så godt tænkte økonomisk når man skal bygge. Det billigste huslån kan nemlig gøre, at man sparer en masse penge og man derfor har flere penge at gøre godt med på andre ting på et senere tidspunkt. Den økonomiske tankegang kan også ligge i det, at kvadratmeterpriserne stiger, særligt i de større byger, og man derfor både er mere bæredygtige og økonomiske når man bor i en mindre bolig. En lille bolig koster mindre, der bruges mindre strøm, varmeregning er mindre, og vi køber mindre. Det kan virkelig godt betale sig, at bo mindre men mere bæredygtigt.